Fidora Moscato spumante DEMI-SEC Økologisk

Moscato-druerne til denne vin hentes på ejendommen Civranetta ved den historiske 'Via Annia', nær den venetianske lagune, hvor familien Fidora nu har dyrket vin i mere end 100 år. Området var allerede kendt for sine vine under romere, men blev senere dækket af skov for en lang periode. Det var benediktinermunke, som i det 14. årh. omdannede en del af skoven til landbrug, og bl.a. plantede vinstokke i kvadratiske parceller, adskilte af grøfter - en dyrkningsform, som man har bevaret på vingården Civranetta. Familien Fidora omdannede dyrkningen på de 80 ha. vinmarker til økologi i 1974. De resterende 80 ha. på ejendommen er dækket af skov, krat, enge og damme, som sikrer en perfekt biodiversitet.Fidoras mousserende Moscato er klassificeret Vino Spumante de Qualita og er vinificeret efter 'méthode traditionnelle' teknikken, hvor første gæring (alkoholisk gæring) foregår på tanke og anden gæring foregår på flaske - hvorved vinen bliver naturlig mousserende. Normalt bruger man gær og sukker til at sætte anden gæring i gang, men hos Fidora tilsætter man frisk druemost, som naturligt indeholder sukker og druernes egen gærkultur.Moscato Spumante har en flot, gylden farve og en levende, vedvarende mousse. Duften er umiddelbar aromatisk med lækre, eksotiske og frugtige Muscat-nuancer. Den har frugtsødme i smagen, men sandelig også en god friskhed og et godt bid, som gør den meget charmerende.

Perfekt til velkomst og lige som født til asiatiskinspirerede retter med f.eks. skaldyr, fisk eller fjerkræ.

119.00 kr.